Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=roedbedeboeffer-ala-vegetar-pariserboef

Vegetar pariserbøf med rødbedebøffer

Rødbedebøffer
Kom rødbede, havregryn, hvedemel og løg i en skål med æg og dijonsennep. Rør det godt igennem og smag til med salt og peber. Juster konsistensen, hvis nødvendigt med en anelse ekstra havregryn eller hvedemel, til rødbedebøfferne er nemme at forme. Form bøfferne og læg dem på en bradepande med bagepapir. Dryp lidt olie over og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i cirka 5 minutter.

Tag bagepladen ud af ovnen og kom hver bøf på en skive brød. Sæt bagepladen med pariserbøfferne tilbage i ovnen og bag videre i 10 minutter.

Pocherede æg
Bring en gryde med vand i kog. Slå hvert æg ud i en lille skål. Tilsæt æblecidereddike, når vandet koger og tag gryden af den direkte varme. Brug en ske eller piskeris til at lave en hvirvel rundt i vandet, så der kommer et hul i midten.

Kom et æg i midten af hvirvlen og sæt gryden tilbage på varmen. Kog ægget i cirka 3 minutter, tag det forsigtigt op med en hulske og anret det på tallerkenen – fortsæt på samme måde med de andre æg.

Servering
Server vegetar pariserbøffer toppet med pocherede æg, et drys purløg, salt og friskkværnet peber. Server kapersbær og cornichoner til

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.