Dag 1
Rør vand og mel sammen, til det er helt ensartet i konsistensen.
Lad det på køkkenbordet i et glas eller en skål med låg. Låget skal ikke sluttet tæt, men blot lægges over og må gerne stå på klem.
Temperaturen skal hele ugen gerne være behagelig stuetemperatur, omkring 20-21 grader. På en varm sommerdag er det derfor en god ide at stille surdejen i det køligste rum, hvor temperaturen er mest stabil over døgnet.
Lad din nystartede surdej stå i 2 døgn inden du starter med at fodre den.
Fodre din surdej til den er klar til bagning
Det tager omkring 4-7 dage at gøre surdejen klar til bagning.
Når surdejen har hvilet de første to dage, skal du starte med at fodre den hver dag.
I disse dage vil surdejen begynde at dufte syrligt. Måske vil du opleve en mellemting mellem kærnemælk og eddike. Hvis der er en skorpe på toppen af surdejen, inden du frisker den op, så skrab skorpen af og kasser den.
Fodr surdejen hver dag og kom 50 g surdej, 50 g vand og 50 g mel i en skål, rør det godt igennem og kom tilbage i et rengjort glas.
Kasser overskydende surdej i opstarten – det er ikke klar til at blive brugt til overskudssurdej.
Surdejen vil som regel være klar til bagning på 5. eller 6. dagen. Se tip i beskrivelsen under tips, hvordan du tester om den er klar.
Fodring af surdejen fremover
Hvor ofte din surdej skal fodres og vedligeholdes er forskelligt alt efter temperaturer, meltype, opbevaring og hvor ofte du har brug for at bage med den.
Regn med opfriskning to gange om dagen, hvis din surdej står ved stuetemperatur og du gerne altid vil have en surdej der er klar til at blive bagt af.
Du kan også nøjes med en opfriskning hver 2-3. dag, når surdejen står i køleskabet og så kan du fodre den med lige dele vand og mel og blot 10 g surdej, hvis du ikke skal bruge den her og nu, eller gerne vil have lidt længere mellem fodringerne.
Når du fodre en køleskabskold surdej, så lad den stå på køkkenbordet til den hæver til dobbeltstørrelse, hvorefter du kan sætte den i køleskab igen. Fodr den gerne lige inden du skal bruge den, og lad den stå på køkkenbordet i 2-4 timer til den hæver til dobbelt størrelse, og så er den klar til at blive brugt i en dej.






