Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=tarte-tatin

Tarte Tatin

Mørdej
Kør hvedemel, flormelis, salt og smør i en foodprocessor, til det er ensartet. Saml dejen i en skål med sammenpisket æg. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og lad den hvile på køl i 1 time.

Karamel og æblefyld
Kom æblestykkerne i en skål, dryp dem med lidt citronsaft og riv citronskal over. Vend det godt sammen.

Kom sukker på en pande på ca. 22 cm i diameter. Smelt sukkeret langsomt ved lav til middel varme uden at røre i sukkeret.

Tilsæt smør, rør rundt, lad det bruse af og læg æblerne i panden. Vend dem i karamellen og arranger dem derefter i et pænt mønster. Lad dem stå på middelvarme i 5 minutter, så saften fra æblerne kan koge lidt ud i karamellen.

Tag panden af blusset og lad æblerne køle af til stuetemperatur. Læg mørdejen over æblerne og pres den godt ned i kanten af panden hele vejen rundt. Snit et par ridser i dejen, så dampen kan komme ud under bagningen. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 25-30 minutter, til tærten er smukt gylden.

Tag tærten ud af ovnen. Lad den hvile et kvarters tid. Læg en tallerken eller et rundt fad over panden og vend den hurtigt rundt, så kagen kommer ud og panden kan løftes af.

Nyd tærten, mens den stadig er lun, evt. med flødeskum, vaniljeis eller cremefraiche.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.