Lys dej
Rør mel, bagepulver, sukker og vaniljepulver godt sammen i en skål. Smuldr smør i melblandingen til det er godt smuldret sammen.
Pisk æg og æggehvide sammen og kom halvdelen i skålen med mel, rør det hurtigt sammen. Saml dejen med resten af ægget og evt. lidt koldt vand. Lad dejen hvile i køleskabet i en halv time.
Mørk dej
Rør mel, kanel, kakao, appelsinskal, bagepulver, sukker og brun farin godt sammen i en skål. Smuldr smør i melblandingen til det er godt smuldret sammen.
Pisk æg sammen og saml dejen med ægget og evt. lidt koldt vand eller appelsinsaft. Lad dejen hvile i køleskabet i en halv time.
Saml småkagerne
Del både den lyse og den mørke dej i 6 lige store stykker. Form stykkerne til aflange firkantede stængler på ca. 1 cm tykkelse. Sæt stavene sammen i skaktern, og lav lidt forskellige mønstre. Brug evt lidt koldt vand eller æggehvide til at sætte stavene sammen.
Den deej der er tilovers kan rulles ud og ‘pakkes omkring’ dejstængerne. Så kagerne får en fin ensfarvet kant hele vejen rundt. Eller man kan lade kanten være fri.
Sæt de samlede kagestænger i køleskabet i 30 min og skær derefter tynde småkager på ca. 3 mm, som sættes på en bageplade med bagepapir og bages i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 10-11 minutter.






