Pisk æg og vand godt sammen med lidt salt og peber til det er luftigt og kom det på en meget varm wok eller pande med olie. Rør hurtigt igennem og lad det derefter sætte sig til en luftig omelet. Sæt omeletten til side på en tallerken.
Kom ekstra olie i den varme wok og steg kylling, karrypasta og løg. Vend under omrøring konstant i et par minutter.
Skru ned på middelvarme og tilsæt ingefær, hvidløg, broccoli, peberfrugt, gulerødder og kokosmælk. Lad det simre i 5 minutter og kog imens nudlerne efter anvisning på emballagen.
Skær omeletten i strimler og vend omelet, nudler og spinat i retten og anret i skåle. Top med cashewnødder, finthakket forårsløg og koriander.






