Dej
Rør gær ud i en skål med mælk. Tilsæt olie, yoghurt, honning, æg, salt, fuldkornsmel og rør det godt sammen.
Rør og ælt derefter hvedemel i lidt efter lidt, til dejen er lækker, smidig og nem at arbejde med.
Stil dejen til hævning med et klæde over og lad den hæve i en times tid.
Tomatsauce
Kom løg og hvidløg i gryden med olie og sauter til løgene er bløde.
Tilsæt alle de andre ingredienser og lad det simre i 20 minutter. Sæt derefter saucen i køleskab, så den er afkølet, når pizzasneglene samles
Samle pizzasneglene
Rul derefter dejen ud på en meldrysset bordplade til den er omkring 1/2 cm i tykkelsen.
Smør fyldet ud over hele dejen, på nær omkring 4 cm fra den ene kant og drys med ost.
Rul dejen sammen til en lang rulle og skær snegle i ca 2 cm tykkelse med en skarp kniv.
Sæt dem på en bageplade med bagepapir og form dem runde og pæne med hænderne. Lad dem hæve i 30 minutter. Pensl med et sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn i 16-18 minutter ved 180 grader varmluft.






