Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=chokolademousse

Chokolademousse

Læg husblas i koldt vand i 10 minutter. Pisk æggehviden luftig og stiv. Pisk piskefløden til en let og luftig flødeskum.

Hak chokoladen fint og smelt den i et vandbad ved lav varme. Pisk æggeblommer og sukker til en tyk og luftig æggesnaps.

Vrid husblas for vand, lad lidt vand hænge ved og smelt den ved lav varme i en lille gryde. Rør rundt og tag gryden af varmen, så snart den smelter. Kom husblassen i en skål og rør den sammen med 2 spsk æggesnaps. Pisk derefter resten af æggesnapsen i. Rør langsomt den smeltede chokolade i æggesnapsen.

Vend først et par skefulde flødeskum med chokolademassen og vend derefter resten af chokolade- og flødeskummen forsigtigt sammen. Vend forsigtigt den piskede æggehvide i chokolademoussen og vend det sammen til en ensartet og luftig mousse. Kom moussen i serveringsglas og stil dem på køl i ca. 2 timer inden servering.

Pisk fløden til flødeskum og kom den i en sprøjtepose med stjernetyl. Pynt hver chokolademousse med flødeskumstoppe, kakaonibs, sukkerperler og lidt spiseligt guldstøv.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.