Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=mandelmaelk-1-liter

Mandelmælk

30 mandler sættes i blød i et glas og dækkes med 2 dl koldt vand i mindst en dag i køleskabet (de kan sagtens holde sig meget længere på køl, hvis man bare skifter vandet dagligt).

Hæld vandet fra og skyl mandlerne grundigt, inden de bruges.

Til mandelmælk blender jeg først mandlerne med 1 dl rent vand. Når massen er godt grynet, så kommer jeg 9 dl vand mere i.

Blend igen og sigt mandelmælken gennem et rent klæde.

Mandelmælk har en dejlig mild smag og jeg bruger det oftest til smoothie eller grød. Smag evt mandelmælken til med en smule vanilje.

Det overskydende mandelsmulder smager fantastisk, blandet i grød eller i dejen til hjemmebagt brød.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.