Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=flaeskesteg-abrikos-timian

Flæskesteg med abrikos og timian

Skær rillerne i flæskestegen efter, så de alle sammen går godt igennem fedtet og akkurat lige ned og stopper inden kødet – for de må endelig ikke ridse igennem kødet (det gør det sværere at få en sprød svær).

Salt sværen grundigt og gnid groft salt og friskkværnet peber mellem alle revnerne. Endnu et vigtigt step, som er med til at sikre en sprød svær.

Snit en god dyb lomme ind i kødet. Skær abrikoserne i små tern, hvidløg og timian hakkes og bland godt sammen med abrikosmarmelade og stop det ind i lommen. Luk flæskestegen godt til med kødnåle.

Kom flæskestegen i et ovn fast fad, der passer i størrelsen, gerne på en rist med vand i bunden af  fadet. Drys lidt ekstra salt hen over sværen og sæt flæskestegen i en kold ovn ved 100 grader i ca 3 timer

Skru tilsidst ovnen op til 225 grader og giv den 30 minutter mere.

En flæskesteg skal have en centertemperatur på omkring 65 grader, så mål gerne efter, hvis du er i tvivl.

Min svær bliver knasende sprød, men mangler den lige det sidste, så er der intet i vejen for lige at tænde ovnens grillfunktion og give et par minutter på grill, til sværen bobler og bliver lækkert sprød – hold endelig øje med stegen, hvis du bruger grillen.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.