Appelsinsauce
Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud i sukker på et skærebræt. Fordel vaniljekornene godt i sukkeret, så de skilles fint fra hinanden.
Kom vanilje, sukker og den hele tomme vaniljestang i en gryde sammen med appelsinsaft. Kog saften op og lad det koge i 15 minutter uden låg, så det koger en smule ind og bliver lettere sirupsagtig. Kom Grand Manier i appelsinsaucen og kog i yderligere 5 minutter.
Sigt appelsinsaucen gennem en finmasket sigte og hæld fx på en rengjort skoldet glasflaske, som kan bruges til servering.
Honningkarameliserede mandler
Kom honning på en sliplet pande og varm op til det smelter og bobler let.
Kom mandlerne på panden og rør i dem indimellem til de har den perfekte bruge sprøde overflade. Pas på mandlerne ikke brænder på – og pas også godt på ikke at brænde dig på dem!
Hæld dem op på et stykke bagepapir, og lad dem køle helt af, inden de hakkes groft.






