Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=ravioli-svampe-hasselnoedder-gorgonzolasauce

Ravioli med svampe, hasselnødder og rosmarinsmørsauce

Raviolipasta
Sigt mel og salt i en skål, lav en fordybning i melet og kom æg og olie heri. Rør rundt i æggene med en gaffel og tilføj melet lidt efter lidt, til det hele er samlet til en smidig dej. Ælt dejen grundigt og sæt den på køl i en halv time.

Drys lidt mel på bordet og rul dejen tyndt ud med en kagerulle. Brug et glas eller en udstikker til at stikke dejen ud i cirkler.

Svampefyld
Rist hasselnødderne på en varm pande under omrø­ring, til hinderne revner og løsner sig. Gnid hinderne af i et viskestykke og hak hasselnødderne fint.

Tør panden af og sauter løg, hvidløg og svampe i smør, til løgene er bløde. Rør finthakkede hasselnødder i og smag til med salt og peber.

Tag 1⁄2 dl fyld fra til saucen og kom ricotta i resten. Kom 1 tsk fyld på halvdelen af cirklerne af raviolidejen og læg derefter den anden halvdel af cirklerne over. Pensl kanten med sammenpisket æg og luk dem hele vejen rundt ved at trykke dem sammen med en gaffel.

Rosmarin-smørsauce
Smelt smør langsomt i en pande og kom knust hvidløg, rosmarin og grøntsagsbouillon i smørret. Lad det stå og trække smag ved helt lav varme i cirka 15 minutter.

Tilsæt det resterende svampefyld fra raviolien og kog det hur­tigt igennem. Smag til med salt og peber.

Kog raviolien og anret
Kom pastaen i en stor gryde med spilkogende vand med lidt salt og olie. Kog cirka 3­-4 minutter, til raviolien flyder op til overfladen.

Anret raviolien i dybe tallerkener med sauce, basilikum, friskrevet parmesan samt lidt friskkværnet peber.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.