Bagt hokkaidotern
Vend græskartern med olivenolie, citronskal (gem en smule til græskarkernerne), timian, salt og peber. Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 25 minutter.
Ristede græskarkerner
Kom græskarkerner på en tør pande og rist dem under omrøring, til de er sprøde. Skru derefter helt ned for varmen og vend kernerne med salt, olivenolie og chiliflager samt en smule citronskal.
Vinaigrettedressing
Vend alle ingredienserne til dressingen sammen og smag godt til.
Anret salaten
Vend den fintsnittede grønkål med dressing og anret på et fad med græskar, ristede græskarkerner, smuldret fetaost og frisk mynte, kværn lidt peber over og drys med en smule salt.






