Husk at tilberede agurkesalat først og koge kartoflerne, imens resten af retten tilberedes.
Bløde løg og svampe
Varm en pande op med olie og halvdelen af smørret og rist svampene med timian på panden under omrøring og høj varme til de har fået lidt kulør og er blevet tilpas lækre. Tag svampene fra på en tallerken.
Skrue ned til middelvarme, tilsæt resten af smørret og løgringene. Sauter løgene til de er bløde. Dryp en smule balsamico over og sæt derefter løgene til side sammen med svampene.
Hakkebøffer
Form kødet til 4 lige store hakkebøffer. Drys dem med salt og peber på. Steg hakkebøfferne i smør i 2-3 minutter på begge side, på den samme pande som svampene og løgene er stegt på. Sæt derefter hakkebøfferne til side.
Saucen
Kom grøntsagsboullion og kartoffelvand på panden, og brug en træpalet til at skrabe al krymlen fra svampe, løg og bøffer af panden, så det kan koge ud i saucen. Rør godt rundt, så det fordeler sig godt. Smag saucen til med piskefløde, worchestershiresauce, evt mere peber. Jævn den til sidst med lidt majsstivelse rørt i en smule vand, rør lidt i ad gangen og kog godt igennem. Brug evt lidt kulør efter smag og behag.
Kom bøfferne tilbage på panden, top med bløde løg og svampe og server retten med agurkesalat og kartofler.






