Skær kartoflerne i 1 mm tynde skiver, gerne på mandolinjern, så de bliver helt ensartet. Dup kartoffelskiverne tørre med et rent viskestykke.
Smelt langsomt smør ved laveste varme i en gryde og hæld forsigtigt det klarede smør – dvs. alt undtagen den hvide valle i bunden af gryden – i en skål.
Beklæd et ovnfast brødform eller fad str 24 x 14 cm med bagepapir. Fordel kartoffelskiver i ét lag, pensl med smør, fordel et lag kartofler mere, pensl med smør. Drys med en smule salt og friskkværnet peber ved hvert 4 lag kartofler og fortsæt til alle kartoflerne og smørret er brugt.
Dæk det ovnfaste fad med et låg, bagepapir eller folie og bag kartoflerne i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 50-60 minutter. Tjek om kartoflerner er møre ved at stille en kødnål i kartoflerne. Tag kartoflerne ud af ovnen, når de er møre. Læg et stykke bagepapir over kartoflerne, så det slutter tæt og stil noget fladt og tungt på kartoflerne, så de ligger i pres, mens de køler af og sætter sig.
Sæt kartoflerne i køleskab i minimum 8 timer eller til næste dag.
Inden servering
Tag fadet med kartofler ud af køleskabet og skær de køleskabskolde kartoffellag ud i flotte kvadratiske stykker med en skarp kniv.
Varm en pande op med den overskydende smør, der har samlet sig i formen med kartoflerne.
Steg Pommes Anna i cirka 2 minutter på hver side, og vend dem derefter til en anden side. Steg kartoflerne til de har fået en smuk gylden stegeskorpe på alle sider.






