Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=floedeboller

Flødeboller

Flødebollebund
Drys flormelis ud på bordet og rul marcipanen ud i ca. 5 mm’s tykkelse. Udstik 12-14 bunde med en rund udstikker (6 cm i diameter). Bag bundene i ca. 8-9 minutter i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft, til de er gyldne i kanten. Lad dem køle af på en rist på køkkenbordet.

Flødebolleskum
Skær vaniljestangen igennem på langs, skrab kornene ud og fordel dem i sukkeret. Kom vanilje, sukker, vand og glukosesirup i en gryde og kog det op under jævnlig omrøring, til temperaturen er præcis 117 grader – mål med et sukkertermometer.

Pisk æggehviderne, til de er luftige, stive og danner toppe. Hæld langsomt den varme sukkerlage i æggehviderne i en meget tynd stråle. Pisk konstant, så sukkerlagen piskes godt ind i æggehviderne. Pisk i 8-10 minutter, til det er en sej, blank flødebolleskum.

Fyld flødebolleskum i en sprøjtepose med en stor rund tylle eller en stjernetylle. Sprøjt toppe på de afkølede flødebollebunde og sæt til side på køkkenbordet i ca. 1 time, til de tørrer en anelse i overfladen.

Overtræk flødebollerne
Temperer chokoladen.

Sæt flødebollerne på en rist med bagepapir under risten, og brug en ske til at hælde chokoladen over lidt efter lidt. Eller hæld chokoladen i en høj smal skål og dyp flødebollerne en ad gangen i chokoladen. Sørg for, at flødebolleskummet er helt dækket af chokolade og også, at den øverste del af bundene er dækket af chokolade.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.