Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=paella-med-rejer-og-chorizo

Paella med rejer og chorizo

Skrub muslingerne og tjek at skallerne er lukkede. De åbne skaller kan du banke blidt mod køkkenbordet, hvis de ikke lukker sig, så skal de kasseres. Sæt de rengjorte muslinger til side.

Sauter løg og chorizo på en stor pande med olivenolie, til løgene er bløde. Tilsæt ris, safran, paprika og hvidvin og rør det godt igennem, mens risene absorberer væden fra hvidvinen. Tilsæt grøntsagsboullion, hvidløg, bladselleri, peberfrugt, hakkede tomater og tomatpuré og lad det simre ved lav varme i 10 minutter.

Tjek om risene er ved at være møre – de skal ikke være helt klar endnu, men omkring 5 minutter fra færdigtilberedt – og kom ærter, rejer samt muslinger på panden. Sæt låg på og lad muslingerne åbne sig i den varme ret. Det tager cirka 5 minutter.

Rist kammuslingerne på en varm pande i olivenolie og krydr dem med salt og peber.

Anret paella med ristede kammuslinger. Smag til med salt, peber og drys med finthakket persille og fintrevet citronskal inden servering.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.