Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/at-rejse-er-at-leve/

At rejse er at leve

efteraar-lyng

Min lillesøster og hendes veninde har været her i weekenden.

De har lige været en tur i Syrien med deres studie og hvor havde de mange ting at fortælle. De var også trætte og man kunne mærke, at de var mættet af indtryk. Det kan jeg godt forstå, efter en tur på næsten 14 dage med fuldt program, høj aktivitet og masser af indtryk, så trænger man til at fordøje det hele.

Min søde lillesøster havde det skønneste tørklæde med hjem til mig, ægte pashmina med silke. Olivengrønt med et smukt diskret mønster, hun ved godt hvad jeg kan lide! Det er så dejligt og varmer meget, når nogen gør sig umage og køber noget, hvor de tænker på én og ved hvad man kan lide.

Tørklædet er silkeblødt og skal varme mig her i de kolde måneder.

Dagen i går gik med afslapning, snakke, se billeder, tv, læse blade og strikke lidt. Det var lige som det skal være. Jeg håber de hyggede sig.

-i nat tager hun afsted igen, er snart på vej til San Francisco. Hun skal besøge sin kæreste, som nu har arbejdet derover i mange uger. De har nogle gode dage sammen derover, før hun tager ham med hjem, for så må det også være slut med rejseriet i denne omgang.

5 kommentarer
  • bruunp skrev:
    29. oktober 2007 kl. 22:30

    Tak hvor er du sød, det var skønt at være hos jer. Det var total afslapning og lækker mad. Og synes at vi var super dygtige ikke at spise slik c”,)
    Jeg glæder mig meget til at rejse i nat, selvom det bliver hårdt at komme på farten igen, men jeg elsker at rejse og selvom det snart er slut for i år, håber jeg at næste år byder på mange rejser.
    Hvor er jeg glad for at du er glad for tørklædet, det var også det flotteste de havde i Syrien, nu bor det hos dig ;-) Kys kys

  • Mor skrev:
    30. oktober 2007 kl. 12:26

    Det er et smukt tørklæde, og varmer på to måder: Søsters betænksomhed og om halsen…Solskinshilsen fra mor

  • maggie skrev:
    30. oktober 2007 kl. 14:56

    Jeg er vild med den farve, så smuk og varm – tillykke med det smukke tørklæde :-)

  • Mahalo skrev:
    30. oktober 2007 kl. 15:41

    Naiiii….hvor er det flot – nej bedre smukt! Enkelt og elegant :-)

  • 30. oktober 2007 kl. 21:09

    Mor, ja hun er dejlig hende søster :-) Hende har vi været heldige med!

    Maggie, tak :-) farven er også lige et hit for mig, smuk til sort

    Mahalo, jeg er helt enig, tak :-)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.