Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/blodappelsin-mojito/

Blodappelsin Mojito

Blodappelsin Mojito er da virkelig den fineste, festlige og farverige cocktails.

Alletiders supplement eller alternativ til et godt glas rødvin fredag eller lørdag aften – perfekt til en ‘før middag drink’. Lige nu er det højsæson for mange citrusfrugter. I sidste uge var det en skøn bergamotte cocktail der var på bloggen og i denne uge er det de fantastiske blodappelsiner. Blodappelsinerne er vildt lækre lige nu. Søde, aromatiske og smukke! Den pink saft er perfekt til denne blodappelsin mojito.

PT10min

Blodappelsin Mojito

2 glas    10 min
2 glas
Ingredienser
  • Saften fra 3 blodappelsiner
  • 1/2 dl lys rom
  • 1/2 håndfuld frisk mynte
  • isterninger
  • 4 spsk sukkersirup (se neden for)
  • Danskvand
  • Sukkersirup
  • 1 dl sukker
  • 1/2 dl glykosesirup
  • 2 dl vand
Udskriv opskrift
10 min
Fremgangsmåde

Lav først en sukkersirup – den kan holde sig længe og er altid god at have til at søde drinks en smule, uden at man får sukkerknas mellem tænderne.
Da der både er alm sukker og glykosesirup i, så krystalisere den ikke og kan dermed holde sig flydende og friske, modsat end hvis den laves med ren sukker. Skal den bruges med det samme, så lav blot 1/4 portion sirup og brug ren sukker.

Kog sukker, vand og glykosesirup op i en gryde og kog til alt sukkeret er opløst. Hæld på en ren flaske.

Blodappelsin Mojito

Kom blodappelsinsaft, rom, isterninger og sirup i en shaker og ryst det godt sammen.

Hæld gennem en sigte i glas med finthakket mynte og et par kvarte skiver blodappelsin. Top med danskvand og kom knuste isterninger ved hvis du synes.