Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/en-god-start-pa-dagen/

En god start på dagen – morgenmad

Jeg er vild med morgenmad og brunch. Elsker at starte dagen med en god, sund morgenmad og på den måde komme godt fra start på en ny dag. I hverdagene er favoritterne smoothie, røræg, nogen gange lidt musli med mælk og børnene får også havregrød med bær eller banan. I weekenden er det rart med kaffe til, frisk frugt og ved særlige lejligheder pandekager.

 I lang tid fik Johan og Julie kun havregrød, så begyndte de at smage smoothie og nu er de så vilde med røræg, at de får deres egen lille portion af det hele. Portionsanrettet i små skåle – smoothien kommer jeg også i en skål til dem, og så spiser de den med en ske.  De elsker deres smoothie, fuldstændig som deres forældre.

De er lige begyndt at spise med ske og gaffel selv, det går overraskende godt (der ryger selvfølgelig ‘en lille bitte smule’ ved siden af). Og så er det bare super hyggeligt at spise et måltid sammen, hvor de selv spiser med. Det er bare noget helt andet nu hvor vi kan sidde og spise sammen om bordet og hvor de er med og spiser fuldstændig det samme som os.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




7 kommentarer
  • Madame skrev:
    4. juli 2010 kl. 17:26

    Sikke nogle skønne billeder, Ann-Christine, dejligt at de kan spise selv! Dine børn er vel nok blevet store :-)

  • Tulip skrev:
    4. juli 2010 kl. 21:09

    Hvor ser det hyggeligt ud, jeg elsker også at spise morgenmad hos jer, det er altid så lækkert. ;-)

    • Ann-Christine skrev:
      5. juli 2010 kl. 10:51

      Madame, ja, det går stærkt :) Og det er en skøn alder de har lige nu!

      Tulip, Jeg elsker når du spiser morgenmad hos os :)

  • Vevika skrev:
    5. juli 2010 kl. 21:36

    Nøj, hvor ser det lækkert ud. Og så bare på ganske almindelige hverdage :o) Hvis bare vores morgenmad i weekenderne så sådan ud. Jeg er bare stolt, når der er nybagte boller på bordet – og alt det i sine dertil indrettede indpakning :o)

    • Ann-Christine skrev:
      5. juli 2010 kl. 22:18

      Vevika, Mmmm nybagte boller, det er altså også en sand nydelse :) Bare duften, -gerne blandet op med friskkværnet kaffebønner, uiii, det er guld!

  • Jonna skrev:
    6. juli 2010 kl. 19:50

    Det er bare god du lader dine børn smage alt ting, og så dejligt morgenmad er da en super start på dagen.

    • Ann-Christine skrev:
      8. juli 2010 kl. 16:35

      Jonna, jeg synes det er dejligt at de også har lyst til at smage alting og håber de får en sund og stor glæde ved lækker mad. Mon ikke de gør ;)