Mandag formiddag og starten på en ny dejlig uge forude. Vi har haft den dejligste weekend i København og har virkelig nydt sådan at smutte på en impulsiv miniferie sammen. Nu skal jeg lige lande oven på weekendens begivenheder, få kigget på min fyldte mailindbakke og indhentet noget arbejde fra i sidste uge. Imens vil jeg nyde en kop dejlig kaffe. Jeg har fået så mange søde hilsner efter søndag formiddag, hvor jeg giver den fuld skrue med remonce, kagecreme og krydderier i lækre fastelavnsboller i Go´morgen Danmark.
Det var en super sjov og god oplevelse!
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Stort tillykke med TV-optrædenen :o)
Jeg synes du klarede det super godt! Dog så du overhovedet ikke ud, som jeg troede – det må du endelig ikke tage som noget negativt – jeg havde bare et andet billede inde i hovedet :o) Du var enormt sød, og lige sådan i personlighed som jeg troede
Tusind tak, og det kender jeg godt – det med at man får et billede af nogen, ligesom når man læser en bog fx :)Jeg havde i øvrigt også lige klippet pandehår for nogle dage siden, det ser ret anderledes ud end normalt …
Det var en god og sjov oplevelse at være derinde i studiet.
Hvor gjorde du det bare godt Ann-Christine, og hvor var det dejligt endelig at få sat ansigt og stemme på :)
Og tak for en dejlig opskrift, skulle bage dem til vuggestuen i sidste uge, men endte med at slå gæren ihjel, og fik nogle meget tunge ubagte boller, men det var jo min egen skyld, hihi. Længe siden jeg har vagt, så må være ude af trænning ;) Men cremen og remoncen smagte bestemt fantastisk :)
Kh Sarah
Dejligt at høre, og det er lige det med varmen og gæren – der skal man lige være lidt varsom :)
Ann-Christine, det var dog utroligt så præcist din fremtoning og dit søde væsen passer med det indtryk jeg også har af dig som læser af Valdemarsro. Det er da vist det man kalder autencitet! .. og så en dejlig og fornyende opskrift til alle vi elskere af den “gammeldaws” fastelavnsbolle i tilgift :-)
Det er jeg SÅ glad for at du skriver. Tusind tak for de søde ord! :) Vi har jo ‘fulgtes’ nærmest siden bloggen startede … snart 6 år. Vildt!