Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/sa-har-vi-ogsa-pr%c3%b8vet-det/

Så har vi også prøvet det …

… at skulle på skadestuen fordi der pludselig sad noget meget grønt plastic i en meget lille næse. Jeg var sikker på, at det var en perle, det lignede det og jeg var faktisk også meget i tvivl om det var noget at tage på skadestuen for, eller om det var noget der kunne vente til mandag. Men det var godt vi gjorde det, sagde den rare læge. For sådanne dimser kan åbentbart gøre ret stor skade i små næser.

Jeg fik det tip af lægen, at næste gang det sker (?) så skulle vi holde for det næsebor, som ikke er puttet perler op i, og blæse et kraftigt pust i munden. Det skulle vi så kun prøve en gang, og kom dimsen ikke ud af næsen ved det, så er der ikke andet at gøre end et smut på skadesstuen eller til hvis det er i åbningstiden hos en næse, øre, hals læge. Og det er ikke noget der kan vente – så blev vi så kloge.

Julie fik lov at vælge et stykke legetøj eller armbånd på skadesstuen ovenpå den hårde omgang. Hun var lynhurtig og snuppe straks to armbånd. Et til hver arm, lavet med flotte farvestrålende perler …

8 kommentarer
  • Grønlandsposten skrev:
    10. juli 2011 kl. 02:00

    Øv, men ja, så har I da prøvet det. Og tak for tippet, hvis det skulle ske her.

    He he, sikke et stykke legetøj, nogen prøver vist at holde på “kunderne”!

    • Ann-Christine skrev:
      10. juli 2011 kl. 12:07

      Ja, og vi kan vist godt slå fast at Julie er ret glad for perler og armbånd :)

  • Charlotte skrev:
    10. juli 2011 kl. 06:53

    Jeg bliver helt “hvadskaljeggøreagtig” når jeg læser en sådan historie. Så lidt der skal til. Heldigvis endte historien godt. Har du fjernet alle perler, eller ” det sker ikke igen”.
    Go`ssøndag til dig og dine:-)
    Charlotte

    • Ann-Christine skrev:
      10. juli 2011 kl. 12:12

      Jeg håber ikke det sker igen, men omvendt så kan vi heller ikke fjerne alle dimser som kan puttes i den lille næse. Det er fx ikke sket få gange at der er blevet nyst en lille lavendelblomst ud … ;) Men vi benytter nok lejligheden til at snakke en del om at man ikke må putte ting i næsen.
      Rigtig god søndag til dog også :)

  • Sara skrev:
    10. juli 2011 kl. 08:56

    Lille pus!

    Var på skadestuen sidste år med min ældste, som havde slugt en geomag-kugle! – Og der var historien om den lille dreng, der døde fordi han slugt et batteri, stadig i meget frisk erindring, så vi kørte på skadestuen med det samme.

    Fordi den var glat og rund og lavet af et, åbenbart og ret heldigt, ufarligt metal, skulle den bare passere af sig selv… Det gjorde den også, dagen efter ;)

    Set i bakspejlet, og fordi der heldigvis ikke var fare for noget slemt, er det det sjoveste røntgenbillede jeg nogensinde har set!

    • Ann-Christine skrev:
      10. juli 2011 kl. 12:14

      Ej, det er bare slet ikke sjovt sådan noget, vel – altså når det sker. I bakspejlet når man ved at det ikke gik så glat, så er det da en sjov historie med den geomag-kugle. Historien med den lille dreng og batteriet, er dog så forfærdelig at ikke er til at bære

  • Mette skrev:
    10. juli 2011 kl. 09:58

    Uha, man kan blive helt dårlig ved tanken. Godt I kom afsted!
    Min søster lavede samme trick da vi var små og fik den suget ud med en lille “støvsuger” på skadestuen.

    • Ann-Christine skrev:
      10. juli 2011 kl. 12:17

      Uh, det må ikke være rart at skulle støvsuges i næsen. Ja, jeg er også rigtig glad for at vi tog afsted og de var simpelthen så søde på skadestuen.

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.