Så sidder jeg her en søndag morgen, frisk og veludhvilet (det var min tur til at sove længe, ahhh) Her dufter lækkert af friskkværnet kaffe og Julie sover allerede sin formiddagslur. Martin er nede og træne og Johan og jeg hygger.
Så sker det! Johan kravler for første gang. Kravler er måske så meget sagt, men han møver sig frem og det er jo en kæmpe udvikling fra at bakke og møve i cirkler. Jeg er helt vildt stolt af ham, den lille fyr, som nu pludselig har hele verden (lejligheden) inden for rækkevidde. Kæft det er sejt, mand! Og stoltheden lyser ud af ham, endelig knækkede han koden og kom frem i stedet for tilbage. Noget han har øvet ihærdigt på længe.
Men så kommer balladen. Ledninger til computer, sutsko der indbyder til at blive slikket på, blade i babyrækkevidde mv. Denne søndag er så dedikeret til babysikring af boligen.
nååå ja :-)
Jeg har helt glemt det med at putte / lægge ting væk og i babysikker afstand :-)
AAAAIIIJJJJHHH!!! Det er bare så stort at opleve deres stolthed ved at have opdaget nye områder at erobre.
God oprydning;)
Der er bare noget med de store skridt ens prutter tager.. Ida er lige begyndt at gå.. det var lige et spark i tårekanalen..
Ps herhjemme deler vi også weekenden.. der er altså ikke noget bedre end at vende ryggen til i sengen, når der er fart på en søndag morgen.. Kh C
Det er så fint Johan! Og godt timet med en morgenfrisk Mor, Far træner, Julie sover og så skal der ske noget, for så viser du at øvelse gør mester :-) Og endelig kan du komme hen til helt nye spændende ting..
Ha, ha, ha…det er så fedt at opleve. Vi gjorde det, da vores søn begyndte på det samme, at vi satte en bærbar ned på gulvet med en sang/video fra YouTube (Hun vil ha’ en rapper med Jooks var hittet!!!) – og jeg lover dig, at der kom tempo på i løbet af nogle få dage, for det måtte han bare hen til – og iløbet af 2 uger begyndte han at kravle rigtigt.
Pøj, pøj med at løbe efter ham…
Det er fantastisk! Han er lynhurtig nu og suserrundt, mens han tager svømmetag med fødderne – meget meget fin teknik :)
Nåååå, tillykke. Man bliver bare så glad og stolt, når de små lærer (for dem) så revolutionerende ting.