Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smeltende-hjerte-k%c3%a6rlighed-og-endelig-frisk-igen/

Smeltende hjerte, kærlighed og endelig frisk igen

AnnChristine_Johan

Det ser nu ud til at vi er ved at være på den anden side af knap to ugers sygdom.

Før børn ville jeg have kaldt det almindelig vinterforkølelse, men det rammer åbenbart hårdere på babyer. Julie var syg med feber i et par dage og blev så frisk igen. Med Johan var det værre. Han blev rigtig sløj med høj feber og hoste. Onsdag morgen i sidste uge ville han hverken spise eller drikke og var virkelig sløv og døsig. Vi fik en akuttid hos lægen, som straks sendte os til et tjek på Rigshospitalets børneafdeling. Vores egen læge kunne ikke vurdere om det var lungebetændelse eller RS Virus og så er det rart at hun sendte os videre. På Rigshospitalet blev han undersøgt godt og virkelig grundigt. Han havde RS Virus – som egentlig er en helt almindelig forkølelsesvirus, men som nogen børn reagerer voldsomt på og derfor kræver indlæggelse. Det gjorde det heldigvis ikke i vores tilfælde. Vi kunne tage hjem igen, med ordre på at komme direkte tilbage, hvis han skulle få det værre eller hvis det ikke blev bedre i løbet af en til to dage.

Men så deroppe på hospitalet sad vi og ventede på, at Johan skulle undersøges. Så sad jeg der med min lille syge, varme og pylrede dreng og jeg havde ikke noget legetøj med, trøstebamsen eller andet som vi kunne hygge lidt med. Hvad gør man så lige?! Jeg tog mobiltelfonen frem, fandt alle billederne af Johan og Julie og viste ham dem. Det var et hit og han blev virkelig glad og var meget opmærksom på billederne. Ikke så glad for at se sig selv, men for at se Julie. Så lyste han helt op og klappede telefonen. Spørg lige om mit hjerte smeltede…

10 kommentarer
  • Tulip skrev:
    9. marts 2010 kl. 10:05

    Det var da lige før der trillede en lille tåre, hvor er det sødt. Men søskende betyder jo alt, ikke søster lagkage ;)

    Hvor er det et fint billede af Johan.

  • Ann-Christine skrev:
    9. marts 2010 kl. 10:14

    JO det betyder alt :) Kram til dig!

  • Det Lille Spørgsmål skrev:
    9. marts 2010 kl. 22:28

    Hvor er det en fin lille historie, der bare får min fascination af tvillinger til at vokse. Er så glad for at du deler de små oplevelser, husker stadig den om dengang de gemte sig for hinanden efter at være vågnet fra deres lur. Så kært.

    Kh
    Lykke

  • Ann-Christine skrev:
    10. marts 2010 kl. 14:59

    De er virkelig glade for hinanden og lige nu er de på vej til at stikke af sammen ind i soveværelset. Så jeg må vist hellere lige skynde mig ind og se om de ligger under sengen og leger hule :D
    Det er dejligt at de har det så godt sammen allerede i så tidlig en alder

  • Randi skrev:
    11. marts 2010 kl. 13:37

    Hvor er det sødt! Godt at høre, at børnene er friske igen. Den RS-virus kan være slem.

  • Sofie skrev:
    11. marts 2010 kl. 19:57

    Årh … hvor sødt! Jeg elsker når mine to kysser og krammer og viser hvor glade de er for hinanden. :-) Det er det bedste!

  • Mor skrev:
    12. marts 2010 kl. 11:13

    Nåehh..hvor dejligt! :-) Mit hjerte var også smeltet på stedet!
    Så skønt at søster også var lidt med jer den dag. Det er bare noget af det bedste, at se deres glæde for hinanden

  • Ann-Christine skrev:
    12. marts 2010 kl. 21:22

    Randi, ja I har jo været igennem det med Sander, som var hårdt ramt. Det er altså så synd når de små pus er syge

    Sofie, det er helt fantastisk. Jeg er så taknemmelig for at de har hinanden

    Mor, det er ubeskrivelig dejligt

  • Louise skrev:
    13. marts 2010 kl. 09:33

    Gud, hvor er det sødt, at de elsker hinanden! Man føler jo helt, at ens lille enebarn går glip af noget. Men så kært, at han blev muntret op ved at se billeder af sin søster. Nååårh …

  • Ann-Christine skrev:
    13. marts 2010 kl. 10:45

    Louise, ja det er helt vildt sødt. Jeg er rigtig glad for at de har hinanden. Hvor er det også spændende at se hvordan lille G bliver over for sin lillebror, de får da bare vildt meget glæde af hinanden.

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.