Denne weekend har vi tilbragt i dette dejlige sommerhus i Hune, tæt på Blokhus. Efter en lidt hektisk periode, var det simpelthen helt perfekt, at tilbringe en stille og hyggelig weekend i den dejlig natur tæt på Vesterhavet.
Johan og Julie synes, det var så sjovt at der var græs på taget af sommerhuset. Vejret har været helt perfekt for årstiden. Råt og blæsende ved Vesterhavet – og solrigt og mildt i læ fra træerne ved sommerhuset. Vi har sågar siddet på terrassen med bare arme og spillet Ludo en hel eftermiddag, perfekt efterårsvejr!
Varm kakao med skumfiduser og popcorn.
“Mor, det var lige præcis sådan et sommerhus, som jeg ønskede mig, at vi skulle være i! Se de har et lyserødt køleskab” Julie og jeg var solgt! -og det er virkelig i det hele taget et rart og lyst sommerhus, som er indrettet både personligt og rigtig hyggeligt.
Børnene lagt i seng med bøger, brændeovnen tændt og et glas rødvin i stuen.
Vi har læst bøger, leget med racerbane, spillet rigtig meget ludo og gået mange lange ture.
Naturlegepladsen Gateway Blokhus, var et kæmpe hit. Der kunne man sagtens tilbringe en hel dag og skulle vi det – så vil vi næste gang tage dej og gode sager med til at lave vores egne stenovnsbagte pizzaer i den stenovn, der var til fri afbenyttelse.
Morgenbrød fra Hune bageren. Det er virkelig sjældent at vi spiser bagerbrød, men dette var altså virkelig godt!
Frokost hos Blokhus Fiskerestaurant, som bl.a servere en rigtig god kvalitetes børnemenu.
Det er så smukt, det Vesterhav! Vildt, blæsende, smukt, råt og betagende.
Update: jeg er blevet spurgt om man kan leje dette dejlige sommerhus. Og ja, det kan man faktisk lige her: sommerhus-kryle-klit.dk
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hov.. et af billederne er da vidst fra Lønstrup, men et fedt for der er så utrolig dejligt
Ja, billederne er fra vores weekend i sommerhus, og der iblandt også et smut til Lønstrup.
Øv, bare det snart var sommer igen :-)
Hej Ann-Christine
Får lige lyst til at fortælle dig at jeg bare troede at du skulle op i vores sommerhus og hygge med din familie og tage nogle gode billeder, men at du i virkeligheden kom til at stå for ret meget udlejning med dit fine indlæg :-)
Anne
Hej Anne,
Er det rigtigt? Vildt! Det er jeg da super glad for at høre og fedt at det hjalp jer med udlejning af jeres super hyggelige sommerhus.
Kh AC