Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/sticky-rice-med-mango/

Sticky rice med mango

Sticky Rice med mango er en af mine yndlingsdesserter fra det asiatiske køkken – eller det er faktisk yndlingsdesserten!

Skarpt efterfulgt af de sprøde thailandske pandekager med chokolade og banan. Mums, mine smagsløg jubler!
Sticky rice er ret nemme at tilberede i eget køkken og for bare at gøre det ekstra nemt har jeg brugt grødris og sprunget over den traditionelle metode med at dampe risene i en steamer – resultatet bliver godt uanset og jeg synes denne version smagte lige så dejligt som de allerbedste versioner vi spiste på rejsen.

PT+1H

Sticky Rice med Mango

4 pers.     +1 time
4 pers.
Ingredienser
  • 1 dl grødris
  • 2 dl vand + vand til at lade risene stå i blød i
  • 2 dl kokosmælk
  • 1 spsk rørsukker
  • 1/2 tsk flagesalt
  • 1 moden mango skåret i skiver
  • mynte
Udskriv opskrift
+1 time
Fremgangsmåde

Kom ris og vand i en skål, så vandet dækker risene godt. Lad det stå i 6-10 timer, hvorefter vandet hældes fra og risene skylles. Kom ris og 2 dl vand i en lille gryde og bring op til det koger. Sæt låg på og lad det simre i omkring 15 minutter eller til vandet er absorberet. Risen må gerne være der, hvor man normalt tænker at den lige skal have 5-10 minutter mere før den er klar.

Tag gryden af varmen, men behold låget på.

I en ren gryde kommes kokosmælk, sukker og salt. Kog det op til sukkeret er smeltet og hæld kokosblandingen over risene i gryden. Det skal ikke røres i, men bare stå og trække i en times tid.

Server de klistrede kokosris med skiver af mango og pynt med mynteblade.