Pil det yderste lag af citrongræsset og skær enderne af. Snit resten af citrongræsstilken helt fint. Kom citrongræs, hvidløg, ingefær, sriracha, honning og sesamolie i en skål og rør det godt sammen. Vend rejerne godt i blandingen.
Varm en wok eller pande op og og rist rejerne under omrøring i et minuts tid. Kom smør, salt og peber på panden og steg videre til rejerne er lyserøde og har en let og smuk stegeskorpe. Sæt rejerne til side på en tallerken til senere.
Kom broccoli, spinat, gulerødder og cashewnødder på wok/panden med lidt ekstra olie og steg det et par minutter.
Server i dybe skåle med ris toppet med wok med både rejer og grønt. Drys basilikum, forårsløg og chiliflager over og server med limebåde til at dryppe over.






