Chili olie
Kom olie, hvidløg, chili og stødt sichuan peber i en gryde og varm det langsomt op til det simrer en anelse, men uden at hvidløgene tager farve. Lad det trække smag ved middelvarme i 3-4 minutter. Sluk for varmen og lad olien køle helt af og kom den i en lille skål.
Dan Dan sauce
Kom tahin og peanutbutter i en skål og rør det sammen med soja, hoisinsauce, sukker og riseddike til en cremet sauce. Hvis nødvendigt for at det bliver cremet, kan du tilsætte en smule vand eller afkølet hønseboullion. Smag godt til når saucen er ensartet med sukker, sichuan peber og evt mere eddike efter smag.
Ved servering og anretning
Kog nudlerne efter anvisning på emballagen. Kom nudlerne i en sigte og hæld iskoldt vand over for at stoppe kogningen når nudlerne er møre.
Kom hønseboullion i en gryde og kog hurtigt op. Kom spinat i og Pak choy i rør rundt og sluk for varmen.
Varm en stegepanden op med olie ved høj varme. Kom kødet på og brun det godt af under omrøring. Drys fivespice over og rør godt igennem. Tilsæt halvdelen af dan dan saucen til kødet og bring blandingen i kog under konstant omrøring. Steg til kødet karamellisere og begynder at blive sprødt.
Fordel nudlerne i skåle. Fordel kød og grøntsagerne over, samt dan dan sauce efter smag. Hæld hønseboullionen fra gryden med grøntsager i skålene. Drys med peanuts, forårsløg og dryp chiliolie over efter smag.






