Læg husblad i en skål med koldt vand i 10 minutter.
Pisk æggehviderne i en skål til det er helt luftigt og danner toppe. Pisk piskefløden i en anden skål, til en let og luftig flødeskum.
Hak chokoladen fint og smelt den i et vandbad ved lav varme.
Pisk æggeblommerne med sukker til det er en helt hvid og luftig æggesnaps. Vrid husblas for vand og smelt det ved laveste varme i en lille gryde sammen med en spsk vand. Hold godt øje med det, og tag gryden af varmen så snart det smelter. Hæld det i en skål og rør sammen med to spsk. æggesnaps. Pisk derefter resten af æggesnapsen i.
Rør langsomt den smeltede chokolade i æggesnapsen. Vend først et par skefulde flødeskum med chokolademassen og derefter vendes resten af flødeskum og chokoladeskum forsigtigt sammen.
Vend forsigtigt den piskede æggehvide i chokolademoussen, og vend det sammen til en ensartet og luftig mousse. Kom chokolademousse i serveringsglas og stil på køl i et par timer inden servering
Til servering
Knus oreo kiks til jord og drys det over chokolademoussen i glassene. Rør en tyk glasur af flormelis og vand og kom det i en sprøjtepose. Dekorer nogle små lakridsskilte ala kirkegård og dekorer med halloween slik.






