Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=eton-mess-4-glas

Eton Mess

Marengskys
Pisk æggehvider, til de er luftige, stive og danner toppe. Pisk flormelis i lidt efter lidt, til al flormelis er brugt og pisk derefter salt i. Pisk, til marengsmassen er blank, sej og danner flotte toppe, der kan holde formen.

Fyld marengsmassen i en sprøjtepose med stjernetylle og sprøjt kyskager på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i en forvarmet ovn ved 80 grader varmluft i 45-60 minutter, eller til de slipper bagepapiret uden problemer.

Sluk ovnen, sæt lågen lidt på klem og lad kyskagerne stå i ovnen, til den er kold.

Anretning
Bland vaniljekorn med sukker og drys det over jordbær i en skål. Lad det trække smag i et kvarters tid. Pisk flødeskum, til det er luftigt og lækkert.

Knus nogle af marengskyssene lidt og anret jordbær, flødeskum og chokolade i flere lag i serveringsglas.

Afslut med et drys chokolade og et par marengskys, og så er de klar til servering.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.