Kom tomater i et smurt ovnfast fad og fordel hvidløg, olie, oregano, timian, chili samt friskkværnet peber over. Hak halvdelen af den friske basilikum fint og drys den over. Vend det godt sammen. Sæt fetaosten midt i fadet oven på tomaterne. Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 25 minutter.
Kog imens pastaen i letsaltet vand til pastaen er al dente. Tag et par dl pastavand fra i en skål og hæld resten af vandet fra pastaen.
Tag fadet med de bagte tomater og feta ud af ovnen og mos tomater og feta med en gaffel, til det er godt blandet sammen. Rør resten af den friske basilikum i, sammen med en smule pastavand til konsistensen er god og cremet. Smag godt til med salt og peber og vend det sammen med den friskkogte pasta. Tilføj mere af kogevandet fra pastaen, hvis nødvendigt for at gøre retten ekstra cremet.
Server den dampende varme pastaret på tallerkener og drys frisk basilikum over.






