Smelt smør og chokolade i en skål over vandbad under omrøring. Tag det af varmen og rør det godt sammen. Pisk æggeblommer og 2/3 af sukkeret sammen til en luftig æggesnaps. Rør chokoladeblandingen i æggesnapsen, til det er ensartet.
Pisk æggehviderne, til de er stive og pisk resten af sukkeret i. Rør et par spiseskefulde æggehvide i chokoladeblandingen og fold forsigtigt resten af æggehviderne i. Pas på ikke at slå luften ud af æggehviderne, så moussen falder sammen.
Læg bagepapir i bunden af en springform på 20 cm i diameter og smør den med smør. Kom halvdelen af chokolademoussen i formen og stil resten på køl.
Bag kagen i springformen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 30 minutter, til den føles lidt ubagt i midten. Lad kagen blive i springformen, sæt den på køl i 30 minutter, til kagen er faldet lidt sammen. Sæt kageplast i kanten af springformen og fordel resten af chokolademoussen på kagen. Lad den hvile på køl i min. 2 timer eller til næste dag.
Inden servering
Fjern springformens kant, skær forsigtigt rundt langs kanten af kagen, mens du fjerner kageplasten og løft kagen med bagepapiret over på et fad. Fold bagepapiret nedad og ind under kagen og træk det væk fra bunden af kagen. Pynt kagen med sigtet kakao, chokoladespåner og små chokoladekugler drysset med lidt spiseligt guldstøv.






