Kog sukker, vand, æblecidereddike og glukosesirup op i en gryde.
Lad det koge i et par minutter under omrøring. Test om sukkerlagen er klar ved at tage den op på en ske. Den skal lige tykne en lille smule, så den hænger ved æblerne, men den må endelig ikke få for meget, for så bliver den umulig at spise.
Tag sukkerlagen af varmen, og rør den godt igennem. Kom evt en knivspids rød farvepaste i, for en ekstra julet kulør.
Spid æblerne med en lakridsrod og dyp æblerne i sukkerlagen. Vend dem derefter i kokos.
Lad de kandiserede æbler køle af i et par minutter, inden de nydes.






