Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=laks-kapers-citronsauce

Laks med citronsauce og kapers

Laks
Læg laksestykkerne i et ovnfastfad med bagepapir. Drys med salt, peber, fintrevet citronskal og finthakket hvidløg. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 16-18 minutter.

Kapers og citronsauce
Varm smør i en gryde ved middel varme, kom hvidløg i og sauter under omrøring til hvidløget dufter, men ikke tager farve.

Skru ned til lav varme og rør citronsaft, kapers, revet citronskal, salt og friskkværnet peber i. Lad det stå og trække smag til laksen er klar og pastaen koges al dente.

Skrue gryden med hvidløg, citron og kapers op til middelvarme og rør den græske yoghurt i saucen. Sørg for at røre hele tiden, mens gryden står på varmen. Det må ikke koge eller blive for varm, for så vil saucen skille. Det skal blot være sådan at saucen bliver lind og lun.

Vend pastaen med et par spsk citron og kaperssauce. Anret på tallerkener, fordel laks, sauce, friskkværnet peber og et drys finthakket persille over inden servering.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.