Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=mini-pizza-chorizo

Mini pizza chorizo

Pizzadej
Opløs gæren i en skål med lunkent vand. Brug 5 g gær, til koldhævning natten over, og 25 g gær, hvis pizzadejen blot skal hæve i en time. Kom halvdelen af mel, olivenolie og salt i og rør godt rundt til en ensartet konsistens. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen under omrøring.

Drys lidt mel på køkkenbordet og ælt til sidst dejen sammen til en smidig dej med hænderne.

Vask skålen og smør den med olivenolie, kom dejen tilbage i skålen og vend den, så den er dækket af olivenolie. Olien gør dejen nem og smidig at arbejde med og skorpen ekstra sprød ved bagningen.

Lad dejen hæve i ca. 45-60 minutter eller til koldhævning i køleskabet natten over.

 Bagning og Topping
Drys lidt mel på køkkenbordet. Del dejen i 12 dele og form 12 små pizzabunde på bordet med hænderne. Læg dem på to bageplader med bagepapir.

Smør hver bund med lidt tomatpure, hvorefter de toppes med en skive mozzarella, 3 tynde skiver chorizo, basilikum og oliven.

Bag i ovnen på en bageplade med bagepapir ved 230 grader i 10-14 minutter. Når pizzaerne er færdig, drysses de med basilikum.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.