Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=pandekagekage-med-hindbaer

Pandekage Lagkage med hindbær

Pandekager
Skær vaniljestangen igennem, skrab kornene ud og fordel dem i sukkeret. Pisk sukker, vanilje, æg, mælk, øl, kardemomme og salt sammen og sigt hvedemel i. Pisk dejen sammen og lad den hvile i 30 minutter.

Smelt lidt smør på en pande, og steg pandekagerne en af gangen på begge sider til de er flotte lysebrune. Lad dem køle af, inden pandekagelagkagen samles.

Hindbærkompot
Skær vaniljestangen igennem, skrab forsigtigt kornene ud og fordel dem i sukkeret. Kom vanilje, sukker og hindbær i en gryde og kog langsomt op.

Lad det koge ind uden låg og under omrøring, til konsistensen er som en tyk marmelade. Lad kompotten køle af i køleskabet.

Saml lagkagen
Pisk fløden til flødeskum. Læg en pandekage på et fad, smør med hindbærkompot og et lag flødeskum. Læg en pandekage ovenpå og smør også den med hindbærkompot og flødeskum. Fortsæt, til den sidste pandekage er lagt på.

Fordel til sidst de friske hindbær på toppen sammen med hvid chokolade og mynte.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.