Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=pirogger-oksekoed-groentsager

Pirogger med oksekød og grøntsager

Dej
Lun mælken en smule til blot omkring 37 grader og rør gæren ud i mælken. Rør honning i og derefter salt, smør og tilsidst hvedemel lidt af gangen, indtil dejen kan æltes til en blød og smidig dej. Lad den hæve i en ren skål under et klæde på køkkenbordet i 45-60 minutter.

Fyld
Kom olie og løg i en sauterpande eller gryde og sauter løgene i nogle minutter ved middelvarme og under omrøring til løgene er bløde.

Skrue op for varmen til max, tilsæt oksekødet og brun det. Når oksekødet er brunet, tilsættes revet gulerod, squash og finthakket hvidløg, tomatpure samt spidskommen og paprika. Sæt låg på og lad det simre ved lav-middel varme i 30 minutter.

Smag til med salt, peber og Worcestershire sauce. Hvis der er meget væde i fyldet, så tag nu låget af, skrue en smule op for varmen og lad det simre uden låg nogle minutter til væden er fordampet.

Saml pirogger
Del dejen i 14 lige store stykker, som først rulles til runde boller og dernæst rulles flade til en rund cirkel med en kagerulle.

Kom en klat fyld på midten, luk cirklen til en halvcirkel og brug en gaffel til at lukke dejen sammen hele vejen rundt. Sæt de samlede pirogger på en bageplade og lad dem hæve i 15 minutter. Pensl med sammenpisket æg og bag i ovnen ved 175 grader varmluft i 12-16 minutter.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.