Pulled chicken
Rør sød paprika, røget paprika, spidskommen, brun farin, hvidløg, sriracha, flagesalt og friskkværnet peber godt sammen. Gnid kyllingebrysterne godt ind i marinaden. Sæt på køl i en lufttæt beholder i minimum 30 minutter – eller til næste dag. Smør en støbejernsgryde godt med smør i bunden og siderne og kom kyllingekødet i gryden.
Hæld grøntsagsbouillon ved, læg låg på og sæt gryden i en forvarmet ovn ved 125 grader alm. ovn i 3 timer.
Tag kødet op af gryden og træk kødet fra hinanden med to gafler.
Mangosalsa
Vend mango, avocado og krydderurter sammen i en skål. Smag til med limesaft og skal, chili, salt og peber og rør det godt sammen.
Rist majs på en varm pande i smør til de er gyldne. Drys med salt og peber.
Lun tortillapandekagerne på en tør pande og server dem med saftigt kyllingekød, mangosalsa, rucola og majskerner.






