Rist champignon på en varm pande i olie under konstant omrøring, til svampene har fået farve. Skru ned til middelvarme og tilsæt løg, spidskommen, koriander. Sauter til løgene er bløde. Tilsæt hakkede tomater, kidneybønner og flødeost. Varm det op til flødeosten smelter og smag til med salt og peber.
Halver peberfrugterne og fjern stok og kerner. Sæt dem i et smurt ovnfast fad og fyld dem med den lækre svampe- og bønnestuvning. Hæld en dl grøntsagsboullion i fadet. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader i 15 minutter. Tag fadet ud af ovnen.
Fordel cheddar ost over fyldet i peberfrugterne. Bag i yderligere 10-15 minutter, til osten er smeltet og lækker.
Server med lidt finthakket persille.






