Smelt smør i en gryde ved lav varme og tag gryden af varmen, så snart smørret er smeltet.
Rør havregryn, mel, og bagepulver godt sammen i en skål.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og fordel dem i sukkeret. Rør sukker, vanilje og æg i gryden med den lune smør og rør det sammen. Rør derefter havregrynsblandingen i.
Form runde kugler med en spiseske og læg dem på to bageplader med bagepapir, så der er 4 kager på hver plade. Sørg for lidt god afstand mellem kuglerne, da dejen flyder ud under bagningen. Giv kuglerne et lille tryk og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 9-12 minutter, til de er gyldne i kanten.
Lad havregrynskagerne køle af på bagepladen.
Smørcreme
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og fordel dem i sukkeret. Kom sukker, vanilje og vand i en gryde og kog op, lad det koge uden låg til sukkeret smelter helt. Lad det køle ned til stuetemperatur.
Pisk smør og æggeblomme luftigt i en skål, hæld sukkersiruppen i blandingen, mens der fortsat piskes kraftigt, til cremen er blød og ensartet.
Pensl havregrynskagerne med tempereret chokolade, lad det størkne og saml dem derefter med smørcreme.






