Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=ostebroed

Ostebrød

Rør gær ud i en skål med mælk. Kom yoghurt, æg, honning, smør, salt og fuldkornshvedemel i skålen og rør det sammen. Tilsæt hvedemel og rør eller ælt dejen godt sammen, gerne på en røremaskine ved middelhastighed i 7-10 minutter. Form dejen til en rund kugle og kom den i en ren skål smurt med olie. Læg et rent klæde over og lad dejen hæve på køkkenbordet i 45 minutter.

Rul dejen ud på et meldrysset køkkenbord til en stor firkant. Skær dejen i kvadrater på cirka 6×6 cm. Pensl hvert kvadrat med hvidløgssmør og drys med ost. Læg kvadraterne lag på lag, så der er ost og hvidløgssmør mellem alle lagene og i ’størrelser på omkring 6-7 lag dej i hvert ’tårn’. Smør en rugbrødsform godt med smør og læg dejkvadraterne i formen på langs. Forestil dig et højt tårn med dejskiver, der bliver langt ned i formen.

Læg et rent klæde over og lad brødet hæve i cirka 45 minutter. Pensl forsigtigt med sammenpisket æg og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 30-40 minutter, til brødet er gyldent og gennembagt.

Hvidløgssmør
Smelt smør i en lille gryde, tag af varmen og rør hvidløg, persille, salt og friskkværnet peber i smørret. Lad det køle af til stuetemperatur.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.