Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=lasagne-opskrift

Lasagne

Lasagnesauce
Sauter løg og hvidløg i olivenolie, til løgene er bløde. Tilsæt kødet og brun det ved høj varme. Skru ned for varmen og tilsæt resten af ingredienserne.

Lad saucen simrekoge under låg i 2-6 timer, jo længere, jo bedre. Smag på saucen løbende og smag til med flere krydderier, tomatpuré, flåede tomater efter smag, samt salt og peber. Hvis du synes den bliver for tør, kan du komme mere grøntsagsboullion i, men vent gerne til den har simret i en times tid for grøntsagerne afgiver også en del væde til saucen.

Mornaysauce
Smelt smørret i en gryde, kom mel i og pisk, til det har samlet sig til en bolle. Pisk mælken langsomt i lidt ad gangen, til konsistensen er som en sauce. Kom ost i og pisk, til den er smeltet. Smag til med revet muskatnød, salt og peber.

Lasagne
Kom et lag mornaysauce i et smurt ovnfast fad. Kom derefter skiftevis lasagnesauce og -plader i fadet og slut af med sauce.

Top til sidst med et lag mornaysauce og mozzarella, skåret i tynde skiver. Kom fadet i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft og bag lasagnen i ca. 20-25 minutter, til lasagnepladerne er møre med lidt bid.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.