Kom bær, rabarber, vand, sukker, vaniljekorn og den tomme vaniljestang i en gryde. Rør godt rundt og lad det trække smag i 30 minutter. Kog op under middelhøj varme og lad det simrekoge helt svagt i 3-4 minutter. Fjern evt. skum.
Tag gryden af varmen. Rør kartoffelmel ud i koldt vand og rør derefter forsigtigt jævningen i den varme grød. Tilsæt lidt ad gangen, til konsistensen er god og gerne en lille smule flydende, da den sætter sig yderligere under afkølingen.
Hæld grøden i en skål. Drys med sukker på toppen og stil den i køleskabet i min. 3 timer, eller til den skal serveres.
Server med kold fløde eller med flødeskum.