Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=julepoptarts

Julepoptarts

Chokoladeganache til fyld
Varm fløden op til kogepunktet og tag fløden af varmen lige inden den koger. Rør chokoladen i og derefter grundigt i chokoladecremen til det er  ensartet i konsistensen. Kom på glas og sæt i køleskabet i minimum 30 minutter.

Julepoptarts
Rør mel, grahamsmel, bagepulver, sukker, salt og vaniljepulver sammen i en skål og smuldr smør i. Smuldr det godt sammen, til det er ensartet. Rør æg og derefter mælk i.

Saml dejen og rul den ud på et grundigt meldrysset bord til en stor firkant med en højde på ca. 2 mm. Skær firkanter a cirka 6×10 cm og fyld halvdelen af firkanterne med chokoladeganache, skumfiduser og knuste bolchestokke.

Pensl dejfirkanterne uden fyld og læg dem oven på dejen med fyldet – med den penslede side ned imod fyldet. De to samlede deje klemmes sammen med en gaffel hele vejen rundt i kanterne.

Pensl med sammenpisket æg, og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 15 minutter eller til de er gyldne. Lad dem køle af på en rist.

Efter de er kølet lidt af kan de pyntes med tyk hvid glasur og knuste pebermyntestokke.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.