Varm fløden op til lige før kogepunktet og hæld den varme fløde i en skål med chokolade. Rør grundigt til chokoladen er smeltet og det er helt jævnt blandet og tilsæt et nip salt. Blend evt hurtigt med en stavblendere.
Kom chokoladen i en lille beholder med bagepapir i bunden og sæt i køleskabet natten over eller i minimum 6 timer.
Skær chokoladen i 20 lige store firkanter og vend dem i hasselnøddeknas.
Hasselnøddeknas
Rist hasselnødderne på en pande under omrøring ved middelvarme til hinderne sprækker. Kom hasselnødderne i et rent klæde og gnid hinderne af.
Tør panden af. Kom sukker og vand på panden og varm op til sukkeret smelter. Kom hasselnødderne på panden og rør godt til de er karamelliseret. Hæld hasselnødderne på et stykke bagepapir og lad dem køle af. Hak dem fint til knasende sprød crunch.






