Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Fordel dem i flormelis og kom alle ingredienserne til dejen – undtagen æggehvide og perlesukker – i en foodprocessor og rør dem sammen ved lav hastighed. Det kan også gøres i en skål, så er det nemmest at rive marcipanen og skære smørret i små tern først.
Saml dejen i en god tyk rund stang, som sættes i køleskabet til næste dag – eller minimum 2 timer.
Pensl dejen med æggehvide hele vejen rundt og rul den godt i perlesukker.
Skær småkagerne ud i cirka 1/2 cm tykke skiver og læg dem på en bageplade med god afstand mellem. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 170 grader varmluft i cirka 10 minutter.






