Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=kylling-med-svampesauce

Kylling med svampesauce

Ovnbagte kartofler
Vend kartoflerne med olie og salt og bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader varmluft i cirka 30 minutter eller til de er sprøde. Vend dem et par gange undervejs.

Kylling i svampesauce

Gnid kyllingestykkerne med salt og peber. Varm en pande op med smør og olie og brun kyllingestykkerne godt af på skindsiden, til den bliver dejligt sprød og derefter kort på alle sider. Tag kyllingstykkerne af og sæt til side på en tallerken et øjeblik.

Varm panden godt op, tilsæt mere fedtstof, hvis nødvendigt, og rist svampene ved høj varme under konstant omrøring. Skrue lidt ned for varmen, når champignonerne har fået en smuk gylden stegeskorpe. Tilsæt løg, hvidløg, timian og rosmarin og sauter under omrøring til løgene er blevet bløde.

Rør majsstivelsen ud i en skål med afkølet hønseboullion, og kom blandingen samt fløde og hvidvin på panden. Rør det godt sammen og tilsæt kyllingestykkerne igen.

Lad retten småsimre i cirka 15-20 minutter, til kyllingestykkerne er gennemstegt. Smag til med fintrevet citronskal, lidt citronsaft, salt og peber. Server med et drys finthakket persille og ovnbagte kartofler.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.