Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=asiatisk-burger-med-laks-og-boennefritter

Asiatisk burger med laks og bønnefritter

Bønnefritter med panko
Pisk æg og mayonnaise sammen i en skål og vend bønnerne godt i blandingen. Rør pankorasp, røget paprika og salt sammen i en anden skål og vend dernæst bønnerne i skålen med rasp.

Fordel bønnerne på en bradepande med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft i cirka 30 minutter eller til de er sprøde. Vend dem et par gange undervejs.

Laksebøffer
Rør karrypasta, soja og honning sammen i en skål til det er ensartet. Kom finthakket laksefars, æg, forårsløg, sesamfrø, koriander og pankorasp i skålen og rør farsen godt sammen.

Form laksebøfferne til faste bøffer. Steg bøfferne på en pande ved middel varme i 2-3 minutter på hver side. Vend dem forsigtig, så de ikke falder fra hinanden.

Asiatisk ingefærdressing
Rør mayonnaise med cremefraiche, fishsauce, hvidløg, ingefær og smag til med fintrevet limeskal og friskkværnet peber.

Saml burgeren
Rist burgerbollerne og smør dem med asiatisk ingefærdressing. Kom en håndfuld rucola på underbollen, derefter laksebøffen og avocado og top med den øverste burgerbolle.

Server med kartofler og resten af dressingen til at dyppe i.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.