Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/blomsternes-hemmelige-sprog-boganbefaling/

Blomsternes hemmelige sprog – Boganbefaling

blomster betydning

For en uges tid siden var Julie og jeg en tur på biblioteket sammen og kigge efter gode sommerferiebøger.

Julie ville gerne finde en god læse-selv bog til sig selv. Hendes ønsker var at det skulle være en rigtig bog, som var hyggelig, sjov, nem at læse selv og uden mange billeder. Vi gik på opdagelse i bibliotekshylderne og det er faktisk ikke sådan lige til at finde bøger til lige præcis den aldersgruppe, der rammer spot on (tip mig endelig hvis I har gode læs-selv bogtips til 7 årige piger).

Vi fandt en enkelt bog, som vi lånte med hjem og så rundede vi lige skønlitteratur afdelingen med voksenbøger inden vi gik hjem. Her var det rent faktisk Julie, der tog Blomsternes hemmelige sprog ned af hylden, hvor den var præsenteret med forsiden fremme, og mente, at den var noget for mig. Så den snuppede jeg med hjem.

Heldigt for det. For Blomsternes hemmelige sprog er altså også en fin bog og det var en skøn læseoplevelse!

blomster betydning

Bogen handler om Victoria, som aldrig har kendt sine forældre og som helt nyfødt blev afleveret til det offentlige. Hele barndommen har hun boet hos forskellige plejefamilier. Som 18 årig bliver hun hjemløs og bor i en park i San Fransisco. Et enkelt år hos en plejemor som 9 årig har dog sat sit præg på Victoria og givet hende en særlig interesse for blomster, blomsters betydning og en ualmindelig stor viden inden for blomsterverdenen. Tilfældigt kommer hun til at imponere blomsterhandleren Renata – som ansætter Victoria i sin butik og med blomsterne som hjælp, bliver Victorias historie og liv bundet sammen. 

Det er sådan en fin fortælling, der handler om kærlighed, livsvilkår, relationer og jeg blev helt fascineret af hele fortællingen om blomsterne også.

En varm anbefaling til en bog, som griber en om hjertet.

blomster betydning blomster betydning blomster betydning

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




28 kommentarer
  • Anna D skrev:
    2. august 2016 kl. 11:55

    Forslag til bøger som jeg husker fra da jeg selv var en ung læsehest – det tager selvfølgelig nået tid at tygge sig igennem og derfor må det jo gerne være godt:
    Bulderby bøgerne af Astrid Lindgren eller andet fra hendes pen :) Det er en anden oplevelse at læse dem selv end at få dem læst højt og hvis man kender historien er det måske også lidt lettere at komme igennem sådan en hel rigtig bog :)

    Børnene i Kragevig af Bodil Bredsdorff (husker bøgerne med bogstaver til den store side – og med god afstand mellem linjerne og kun få skitse tegninger af området)

    Evt. Frække Frida bøgerne af Lykke Nielsen

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2016 kl. 11:17

      Tak for tippet!
      Astrid Lindgrens bøger, er jo fantastiske, og som læs selv skal der nok gå 1/2 års tid, så vi er tæt på.
      De andre kender jeg ikke, men vil lige tjekke dem ud :)

  • Katrine H.Marcussen skrev:
    2. august 2016 kl. 12:01

    Hej
    Lige en anbefaling til Julie om et par år: Silke af Bent Haller💗

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2016 kl. 11:18

      Tak for tippet :)

  • Kamilla skrev:
    2. august 2016 kl. 13:08

    Kan huske at jeg læste Troldepus i sommerferierne hos min farmor ❤ ellers kan historierne om Hullerikkerne af Josefine Ottesen anbefales!!

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2016 kl. 11:19

      Troldepus vil også være god som læs selv om et års tid. Hullerikkerne ser søde og skægge ud og jeg synes Josefine Ottesen er fantastisk, så de skal da bestemt lige tjekkes ud :)
      Tak for tippet

  • Mutti skrev:
    2. august 2016 kl. 13:47

    Jeg har gjort et godt “loppefund” har nemlig købt en børnebog af Edith Unnerstad. Den hedder “Kattene på sommerøen” Bogen er godt skrevet med store typer, og der er fine tuschtegninger! Den vil lige være noget for Julie :-)

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2016 kl. 11:19

      Den er så fin, er spændt på at høre hvad hun synes om den :)

  • Hanne skrev:
    2. august 2016 kl. 13:53

    Prøv “Krigerprinsessen” af Josefine Ottesen til Julie. Det er en lille serie, som er spændende for børn i hendes alder. Generelt vil jeg anbefale J.A. Hun skriver så godt til børn. God fornøjelse :-)

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2016 kl. 11:21

      Tak for tippet! :) Jeg er også vild med Josefine Ottesens bøger, så tror de vil være gode om et års tid eller to :)

  • 2. august 2016 kl. 13:53

    Nuurrh, det lyder som en rigtig sød historie og lige noget for os piger:-)

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2016 kl. 11:21

      Den er nemlig rigtig fin :)

  • Julie skrev:
    2. august 2016 kl. 14:07

    Super god blog, som jeg finder stor inspiration i :)
    Jeg kan anbefale Pigerne fra Nordsletten af Line Kyed Knudsen, som jeg selv læste, da jeg var yngre. Af hvad jeg kan huske, findes der 3 bøger, og jeg kan huske jeg var helt opslugt af historien. De er dog måske mest til 10-12 årige, men er ikke sikker. Hvis hun kan lide heste, kan jeg også anbefale Siggebøgerne, som handler om en pige, der starter til ridning. De er letlæselige, men kræver nok man kan lide heste. :)

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2016 kl. 11:24

      Ej, hvor lyder det som gode bøger – dem vil jeg lige notere mig til senere, for tror det må blive om nogle år endnu.
      Siggebøgerne kunne sagtens være nu. Julie er nemlig også ret glad for heste :)

  • 2. august 2016 kl. 17:38

    Det lyder som en rigtig god bog. Dog har jeg lige købt fem nye bøger i går, så den her må nok lige vente til næste omgangs bogkøb. Men på listen kommer den helt sikkert :)

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2016 kl. 11:24

      Kender det godt ;) Man kan jo bare ikke nå det hele ;)

  • Dorte B skrev:
    2. august 2016 kl. 22:32

    Alt med Ole Lund Kirkegaard!! Han er skidesjov! :) noget af det er måske mest til drenge, men det er let læst og super underholdende!
    Om et år eller to: Lille Hus på Prærien og Anne fra Grønnebakken. Begge to skønne klassikere, uanset om de læses højt eller læses selv. Men der skal hun nok lige være lidt mere rutineret læser.

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2016 kl. 11:26

      Helt enig! Han er fantastisk og til både drenge og piger. Dem har vi læst en del som højtlæsning, men det bliver nok 1/2-1 år før de kan læses selv. Det lille hus på prærien er vi i fuld gang med som højtlæsning og de elsker begge den fortælling og jeg glæder mig til senere at tage fat på Anne på Grønnebakken :)

  • Ane skrev:
    3. august 2016 kl. 09:47

    Har selv læst Blomsternes Hemmelige Sprog og frygtede kort, at det var den bog, din datter endte med at læse ;-).
    Det var gamle bøger, da jeg var barn, men Astrid Lindgren eller De Fem-bøgerne læste jeg. Ellers har jeg erfaring med at bibliotekarerne er vildt gode til at finde lige det man søger :-)

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2016 kl. 11:28

      Hehe, nej det er hun heldigvis ikke klar til endnu ;)
      Åhh, jeg elskede også De Fem bøgerne og Astrid Lindgren. Glæder mig til at Johan og Julie er klar til De Fem.
      God ide at spørge bibliotekarene, vi var på selvbetjening bibliotek den dag – men må da lige se om vi kan få det passet ind næste gang.
      Kh AC

  • Catrine skrev:
    4. august 2016 kl. 09:50

    Hvis din datter er glad for heste så mener jeg at bogserien om sigga er for den alder.
    Ellers har vi flittig benyttet at spørge børnebibliotikaren.
    De har inspireret min datter til de mest fantastiske læse oplevelser.

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2016 kl. 11:48

      God ide, jeg må blive bedre til at spørge bibliotekaren – de er jo garanteret super gode til at finde det helt rigtige. Både af indhold og læseniveau :) Og Siggebøgerne skal vi lige have kigget nærmere på :)
      Kh AC

  • 6. august 2016 kl. 21:32

    Som andre også har foreslået, ville jeg tage ungerne med på DOKK1 og spørge en bibliotekar. De har virkelig fingeren på pulsen derinde…og så har de jo meget på hylderne, så man slipper på ventetid. God jagt😉

    • Ann-Christine skrev:
      8. august 2016 kl. 10:33

      Og mine børn elsker DOKK1, så det er jo alletiders plan :)
      Tak for tippet

  • Helena skrev:
    9. august 2016 kl. 18:07

    Måske bøgerne om Mette og Marie af Alice Haller? Dem var jeg ret vild med, da jeg var barn :-)

    Kender I bøgerne om Villads fra Valby? Min kusines datter har samme alder som Julie, og synes de er mægtig gode, også til at læse i selv.

    • Ann-Christine skrev:
      10. august 2016 kl. 21:38

      Villads fra Valby bøgerne er så skægge og virkelig spot on ift alderen. Vi har hørt dem en del på lydbog og har måske også en enkelt herhjemme – det skal jeg da lige have set efter :)
      Må lige undersøge bøgerne om Mette og Marie
      Tusind tak for gode tips
      Kh Ann-Christine

  • Irene Jepsen skrev:
    9. februar 2017 kl. 15:01

    Ved godt det er lidt for sent (eller for tidligt :-)) at skrive, men jeg er helt vild med Sabine Lemire’s “Julebogen”. Men hun har andre bøger, der måske kunne interessere f.eks. “365 ting du kan lave med dit barn”.
    Super dygtig forfatter og meget kreativ på et niveau hvor alle kan være med, og man behøver ikke nødvendigvis at investere i alverdens dyre ting for at kunne følge med :-)

    • Ann-Christine skrev:
      9. februar 2017 kl. 21:05

      Hej Irene,
      Mange tak for inspirationen! :)
      Jeg har set hendes bøger et par gange i boghandlen og på biblioteket, og jeg tror faktisk også at Johan og Julie vil synes de er et hit.
      Kh AC