Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/boernevaerelse-indretning/

Børneværelse Indretning

vaerelse

I marts og april havde vi gang i projekt indretning af børneværelse herhjemme og jeg lovede at vise billeder her på bloggen, når vi engang blev færdig. Den slags har det vist med at trække ud og blev et større projekt, end vi lige regnede med. Selv om vi endnu ikke har fået vores sengelamper leveret, så er vi endelig så godt som færdige med børneværelset for denne omgang.

Johan og Julie deler værelse, så her er hverken specielt lyserødt eller blåt på værelset. Farverne på værelset er valgt med udgangspunkt i flagranken, så her er en rød tråd i farvevalget – men ellers så spiller alt det farvestrålende legetøj jo en ret så stor rolle på værelset i dagligdagen (her er ret så ryddeligt i anledning af fotoshoot, kan I nok se)

Jeg overvejede kortvarigt at male den væg som køjesengen står op af i en grå nuance, men jeg elsker rene hvide vægge og droppede farven, da værelset i forvejen er meget lille og jeg synes legetøj bidrager med så mange blandende farver, at væggene gerne bare må være hvide.
Selv om værelset er ret lille – lige omkring 9-10 m2 – så er her faktisk helt fin plads og ret så hyggeligt. Køjesengen, er en model fra Lifetime Kidsroom, udnytter værelset i højden og samlet rummet, hvilket gør det super hyggeligt. Vi har to dybe skuffer under sengen, som eminent klarer opbevaringen af store mængder legetøj. Jeg foretrækker normalt trægulve og dette er det eneste værelse i huset med gulvtæppe, det er ret praktisk her på børneværelset og rart for børnene at lege på.

kojeseng DSC_8882 dukker hylde-over-seng

Over hver seng har vi sat en lille billede hylde fra Ikea. Her har Johan og Julie små skatte og et par bøger, som de læser lidt i, inden de lægger sig til at sove eller bare når de lige trænger til en hyggestund.kojesengen

barbie

Julie er på det seneste blevet mere og mere glad for Barbiedukker, så vi har været på loftet hos mine forældre og finde min søsters og mine gamle – og helt retro – Barbiemøbler frem.kokkenskuffe

En gammel bestikskuffe i træ er blevet malet og dekoreret og fungere som udstilling af små figurer og biler.

vaerelse lege_valdemarsro legohylde_hack_ikea

Lego City og Lego Friends er det allerstørste legetøjshit til dato herhjemme. På en Vi har skåret et par legoplader til og klistret dem på en Ikeahylde på væggen. Den sidder i en højde, så det er fint både at lege på gulvet og på hylden på samme tid. legohylde
ninja-og-lego

boernevaerelse-inspiration-kojeseng

mus-og-klodser

vaerelse

Lidt info om interiør og møbler
Hylder er fra Ikea og fra trævarefabrikernes udsalg. Billedet af bjørnen med flagranken, er lavet af Maria Permin Berger og det lille månebillede er købt på et loppemarked.
Wallstickers er fra LilleLykke.dk
Flagranke på sengen er fra Maileg – lige som de små mus på billederne.
Kronhjorten og vendespil i træ er fra Tiger
Robotten er syet af min søster. Dukkesenge er fra Ikea og malet hvide efterfølgende. Klodser med bogstaver er fra Gamleskole.dk.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




12 kommentarer
  • Ditte M skrev:
    3. juli 2014 kl. 09:35

    Hvor er det fint :-) Super flot køjeseng. Hvor er det lille billede med bjørnen og flagranken fra?
    Mange hilsner Ditte

    • Ann-Christine skrev:
      4. juli 2014 kl. 10:00

      Hej Ditte,
      Tusind tak, vi er også rigtig glade for det hele.
      Der er link til shoppen med billedet oppe i indlægget :)
      Kh AC

  • Øglemor skrev:
    3. juli 2014 kl. 13:42

    Sikke et hyggeligt værelse. Og rigtig fin køjeseng! Hvem sover øverst?

    Det der med hylden og lego’et praktiserer vi også på Øglens værelse. Det fungerer supergodt, synes jeg. Og så slipper man for at skille skidtet ad hele tiden, fordi det ikke behøver blive pakket væk :-)

    Klodserne fra Den Gamle Skole har vi også, og de er bare SÅ pæne. Desværre gider ungerne ikke lege med dem, men jeg prøver fortsat :-)

    • Ann-Christine skrev:
      4. juli 2014 kl. 10:02

      Tak, søde du :)
      Johan sover øverst, men de har faktisk aftalt at bytte i aften – så måske kommer det til at skifte lidt :)
      Jeg er også helt nostalgisk vild med klodserne og kunne lige se for mig, hvordan de sidder der og laver ord med dem og hygger sig meget med det – men her i den virkelig verden, bliver de mest brugt til at bygge meget høje tårne, som er sjove at vælte, samt mure og rum til bilerne ;)

  • Sanne skrev:
    3. juli 2014 kl. 19:50

    Rigtig fint og hyggeligt værelse!:-) Og hvor jeg dog elsker din kommentar om, at det ikke ser sådan ud hver dag! Sådan et billede kunne nu også være befriende at se!;-)
    I øvrigt rigtig god ide med legohylden.

    • Ann-Christine skrev:
      4. juli 2014 kl. 10:05

      Ha ha, forestil dig et bjerg af legetøj fra skufferne, blandet med lego ud over hele gulvet ;)
      Der bliver leget mere end der bliver ryddet op på det værelse :D

  • Mette skrev:
    4. juli 2014 kl. 11:50

    Hvor ser det hyggeligt ud Ann Christine. Jeg er stor tilhænger af deleværelser, mens børnene er små. Det er dejligt trygt og hyggeligt at bo sammen :)

    1000 tak for link! :) Jeg har også planer om at skulle have luftballonerne op inde på pigernes værelse og har faktisk også planer om en tordengrå væg bag dem ;)

    God weekend til jer :)

    • Ann-Christine skrev:
      6. juli 2014 kl. 06:23

      Det er jeg også – og jeg tænker at vi fortsætter bare sådan indtil de engang selv spørger efter eget værelse :)
      En tordengrå væg kunne virkelig også være noget så pænt, håber du vil vise lidt glimt på blog eller instagram ;)

      God weekend til jer :)

  • Louise Sahl Hvass skrev:
    28. januar 2016 kl. 21:51

    Hvor er køjesengen fra? Da vi nemlig står og er i gang med, at lave dele værelse til vores 2 piger :-)

    • Ann-Christine skrev:
      29. januar 2016 kl. 13:52

      Hej Louise,
      Vores er fra Lifetime Kidsroom :)
      God fornøjelse med jeres børneværelse projekt
      Kh AC

  • Kathrine skrev:
    25. juni 2018 kl. 09:38

    Sikke et skønt værelse!
    Kasserne til under sengen, hvor er de fra? Det er virkelig fint, har du flere billeder?

    • Ann-Christine skrev:
      25. juni 2018 kl. 13:55

      Mange tak – De er fra samme sted som sengen :)