Jeg læste fornylig en online artikel, hvor Brügge optrådte på listen over en af de smukkeste små byer i Europa. Det er bestemt ikke ufortjent! Vi besøgte byen efter et par skønne dage i Bruxelles og var lige med det samme helt betaget af byen, som emmer af historie, romantik og smukhed drysset ud over alle brosten, kanaler og gadehjørner.
Vi startede besøget i Brügge med et besøg på restaurant Kok au Vin, som imponerede med virkelig skøn frokost som forkælede smagsløgene med årstidens råvarer, lækker børnemenu, hyggelige lokaler og alt sammen til en pris, som ligger et godt stykke under dansk niveau.
Brügge er en finurlig by at besøge om sommeren, hvor den på en og samme tid er fyldt af turister og delvist lukket ned som sommerferielukket. Mange af de små fine spisesteder, som vi havde fundet frem til hjemmefra havde ferielukket i juli, så vi var lidt på bar bund og havnede i et par turistfælder med ok, men ikke specielt anbefalesværdig mad. Kok au Vin kan til gengæld varmt anbefales og ellers så går man under alle omstændigheder heller ikke ned på chokolade, is og vafler i Brügge, og det er jo i sig selv et stort plus.
Der er mange turister i byen, som især er meget besøgt af englændere. På byens mange torve er der en hyggelige summen af mennesker og sommerstemning – nu var der også lidt over 25 grader og solskin, da vi besøgte Brügge. Bevæger man sig rundt i de små gader, så er der stille, næsten ingen trafik og mange fine bygninger, grønne områder, små parker, torve og snoede brostensgader.
Jeg kan lige forestille mig, at et besøg i Brügge i december, må være som at træde ind i en idyllisk julekulisse på den fineste ‘Jul i Gammelby’ agtige måde.
Den store legeplads i Koningin Astridpark, var et stort hit hos Johan og Julie.
Vi boede på Hotel Novotel Brügge Centrum, som vi havde fundet et godt tilbud på via Hotels.com til 678 kr for én overnatning – og der var pool i hotellets have, hvilket var et stort plus i sommervarmen.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Tak for tips i charmerende Brügge.
Jeg var der med min mand 5 dage i juli. Vi spiste på locale.be. Virkelig lækker mad og vin – og venlig betjening. Varm anbefaling herfra til restauranten og til Brügge 😊
Hvor skønt. Det er jeg glad for at høre og mange tak for dit fine tip :)
Kh Ann-Christine
Jeg fik ikke skrevet, at det er Kok au Vin der er blevet til locale.be 👍😊
Hej Ann-Christine.
Min kone Pia og mig selv, har selv boet i Brügge i to år, og kan på det varmeste anbefale byen. Den har bare det hele, og det er ikke tilfældig at byen bliver kaldt Nordeuropas Venedig. Vi besøger stadigvæk byen med jævne mellemrum.
Vi kan anbefale et lille hyggelig familie hotel midt inde i centrum, der hedder Bonobo.
Mange hilsener fra det sønderjyske.
Hej Erhard,
Mange tak for anbefaling, det hotel vil jeg lige huske til næste gang – for ja, jeg tror også det er en by man vender tilbage til :)
Kh Ann-Christine
Jeg er helt enig! Brügge er den hyggeligste by, jeg var der for en månedstid siden med min kæreste. Vi nåede også forbi Gent, og denne by minder rigtig meget om Bügge også. Klart anbefalelsesværdigt at snuppe en weekendtur til en af byerne :-)
Jeg skal helt klart forbi Gent, næste gang vi er på de kanter! :)